Fra Rådhuspladsen til Højbro Plads

Frem til 1850 blev byens befolkning klemt sammen indenfor et relativt lille område.
Byens befolkning voksede hastigt og nøden var stor. Husene var i en elendig forfatning og sygdomme hærgede.
Der var mange husdyr i middelalderbyen, en dyretælling omkring 1790 talte 2500 heste, 1800 køer og 1000 grise. Man købte hø og halm til til dyrene på Halmtorvet. Dyrenes efterladenskaber skabte store affaldmængder til glæde for 2 store bybrande i 1728 og 1795 udraderede 40 % af byen og gjorde folk hjemløse.
På Rådhuspladsen hører vi om Vesterport, som kun var åben fra solopgang til solnedgang. Gennem Farvergade med byens glædespiger og et utal af værtshuse. Lejlihederne var små og usle, så en stor del af  livet levdes på gaden og værtshusene.
Der blev brygget øl og brændt snaps i store mængder. Værtshusene åbnede kl. 5 morgen og lukkede først ved midnat.
Magstræde var byens toiletgade, hvor man i ro og mag hvor man populært sagt,  "kunne skide direkte ned i havnen".  Knabrostræde var broen der knirkede, når man skulle ud på byens toilet.